Nyhed

”VILJE TIL VIDEN” - SILKEBORG BUSINESS COLLEGE GENNEM 125 ÅR

I dag præsenterer Silkeborg Business College jubilæumsbogen ”Vilje til Viden”, som fortæller skolens historie i ord og billeder gennem 125 år. Bogens er udarbejdet og skrevet af museumsinspektør Keld Dalsgaard Larsen og journalist Kurt Balle Jensen, der sammen har skrevet en række lokalhistoriske bøger. Bogen bygger på en række skriftlige og mundtlige kilder og sætter skolens udvikling fra 1892 og frem til i dag i relation til byens og egnens udvikling generelt. Jubilæumsbogen er således både en historie om Silkeborg Business College, de merkantile uddannelsers udvikling i byen og et lokalhistorisk dokument, som er rigt illustreret med såvel historiske fotos som nutidsfotos.

Det startede med 10 elever i 1892, og det slutter med 1.000 elever i 2017. Skolen ophører i år med at eksistere i sin nuværende form, når der etableres en helt ny erhvervsskole bestående af Silkeborg Business College og Teknisk Skole Silkeborg. Silkeborg Business Colleges bestyrelse og ledelse har i den anledning besluttet at fortælle skolens historie med udgivelsen af bogen ”Vilje til Viden”, der dels er en værdig afsked med Silkeborg Business College som en selvstændig skole og dels markerer 125-året for etableringen af skolen.

  • Utallige elever er gennem de mange år blevet undervist af kompetente lærere. Skolen har været en del af byens puls, og den har konstant udviklet sig som et spejlbillede af fagene, byen og tiden, siger konstitueret direktør Thomas Dalgaard og bestyrelsesformand Viggo Thinggaard hos Silkeborg Business College.
  • Vi synes, det er vigtigt at få skolens historie fortalt på en måde, så den altid vil være en del af byens lokalhistorie og en del af områdets uddannelseshistorie. Det fortjener skolen, og det fortjener de mange unge mennesker, der her på stedet har fået en solid start på deres arbejdsliv eller et adgangskort til en videregående uddannelse.

Mange af byens borgere vil kunne finde sig selv på fotos fra de forløbne årtier, og fotograf Jørgen Ploug har over flere dage foreviget hverdagen på Silkeborg Business College og dermed også skolens sidste forår som selvstændig institution.

Kurt Balle Jensen og Keld Dalsgaard Larsen har skrevet bogen ”Vilje til Viden” på 152 sider i stort format. Bogen fortæller om skolens første svære tid, hvor det var et konstant problem at få lokaler nok. Den fortæller også om overvejelserne og udfordringerne undervejs, om planerne om at bygge en helt ny skole i Gødvad, der aldrig blev ført ud i livet, om nye uddannelser, om efter- og videreuddannelser og meget mere. Bogen fortæller desuden om dengang i 1960’erne, da skolen gik fra at udbyde aftenundervisning til at være en dagskole, og den fortæller om dengang, handelsgymnasiet blev et nyt og vigtigt tilbud, der betød en helt ny tid for skolen midt i Silkeborg.

Bogen ”Vilje til Viden” rummer også de gode historier, og hvordan tiderne har ændret sig, så hverken elever eller lærere må ryge på skolens matrikel, og hvordan buksevand på sidste skoledag er blevet afskaffet. Noget er stort, og noget er småt, men det hører alt sammen med i skolens historie. En historie, der på sin egen måde er en del af byens og egnens historie.

Bogen ”Viden til Vilje” kan fra den 13. juni 2017 købes hos Bog & idé Silkeborg, Vestergade 8.

Silkeborg Business College takker de mange sponsorer, der har bidraget til udarbejdelsen og udgivelsen af jubilæumsbogen ”Vilje til Viden”

Mød Henrik Toft – direktør på College360
”Jeg glæder mig!” Så kort og godt lyder det fra Henrik på spørgsmålet om forventningen om at starte som direktør på College360. ”Vi står over for en ny og spændende fremtid, og den glæder jeg mig til at være en del af.”
College360 styrker udbuddet af uddannelser til unge i Silkeborg
College360 er fusionen mellem Silkeborg Business College og Teknisk Skole Silkeborg, som nu samler det bredeste og stærkeste udvalg af uddannelser til unge og voksne under ét navn.
ARRANGEMENT AF ERHVERVSILKEBORG
Som undervisere bander vi normalt ikke på skolens matrikel, men HOLD NU K… hvor var det et SUPER FEDT arrangement, erhvervSilkeborg havde stablet på benene i vores auditorium i fredags.
HVAD ER AUB?
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) udbetaler lønrefusion til offentlige og private arbejdsgivere, der har udbetalt løn til elever under skoleophold.
125 ÅRS JUBILÆUM
Silkeborg Business College fejrer 125 års jubilæum
SUCCESFULDT ÅBENT HUS
Undervisere og elever på Silkeborg Business College havde lagt sig i selen for give de ca. 500 besøgende til Åbent Hus en god oplevelse.
KOMBINATION AF SKOLE OG OPLÆRING I EN VIRKSOMHED
I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring i en virksomhed.
CAMPUS HULEN, ET INNOVATIVT UGEPROJEKT
Et samarbejde mellem Silkeborg Business College og Th Langs skole.