Artikel
SBC

SUCCESFULDT ÅBENT HUS

Undervisere og elever på Silkeborg Business College havde lagt sig i selen for give de ca. 500 besøgende til Åbent Hus en god oplevelse.

Lørdag, den 21. januar 2017 inviterede Silkeborg Business College til Åbent Hus. Dagen bød på præsentationer af skolens tre forskellige uddannelser EUD Butik og Handel, EUX Business og den merkantile studentereksamen (HHX). De ca. 500 besøgende har evalueret arrangementet meget positivt.

På Handelsskolen, som udbyder EUD Butik og Handel og EUX Business kunne gæsterne møde elever, lærere, studievejledere og høre om uddannelsernes indhold. Der er fra dette skoleår et helt nyt og spændende koncept på EUD Butik og Handel, hvor 20 % af undervisningen flyttes ud af det traditionelle klasseværelse. Derfor er uddannelsen rigtig interessant for elever, der gerne vil ud og prøve tingene af i praksis. De bliver meget tidligt tilknyttet lokale virksomheder og får derfor en god bagage med sig, når de skal videre ud i erhvervslivet. På EUX Business går teori og praksis også hånd i hånd. Den store fordel ved denne uddannelse er, at man både bliver faglært og får en gymnasial eksamen, som giver adgang til videregående uddannelse. Uddannelsen oplever stor søgning i disse år, fordi den åbner op for mange muligheder i fremtiden.

Handelsskolen har et stærkt internationalt fokus, og derfor blev der også lejlighed til at høre om studieture og studieophold i udlandet. Det var også muligt at høre tidligere elever, som nu er ude i en elevplads i en virksomhed fortælle om udbyttet af uddannelserne og deres oplevelser med at komme ud og prøve sig selv af i erhvervslivet. Skolens erhvervskonsulenter kunne fortælle om, hvordan de hjælper eleverne med deres praktikpladssøgning og klæder dem på til at lave ansøgninger og gå til samtale. En gruppe topengagerede elevguider viste rundt på skolen og fortalte om hverdagen og det sociale liv på skolen.

På Handelsgymnasiet, som udbyder den 3 årige merkantile studentereksamen møder man som ny elev mange fag, som man ikke har haft i folkeskolen f.eks. de merkantile fag som afsætning, erhvervsjura, kulturforståelse og virksomhedsøkonomi. På Handelsgymnasiet kunne gæsterne til Åbent Hus derfor høre undervisere og elever fortælle om fagenes indhold, det faglige niveau og undervisningsformen. Der var mulighed for at få mere information om et udvalg af de 10 spændende studieretninger nemlig Global Business, IBB, Finans, Marketing og Sport samt Innovation og alle de spændende internationale aktiviteter herunder studieture og praktik i udlandet. Elevguiderne stod klar til at give en rundvisning, som førte gæsterne til skolens træningscenter, som drives i samarbejde med Elite Silkeborg og til Café Kalabassen, hvor Handelsgymnasiets elever i hverdagen mødes omkring sociale aktiviteter, lektielæsning og vejledning. Her var det muligt at stille spørgsmål til skolens studievejledere eller få mere viden om talentudvikling, elevrådet og festudvalgets arbejde og de mange fremtidsmuligheder, der åbner sig efter en HHX. Tidligere elever var mødt op for at fortælle, om videreuddannelse f.eks. inden for jura og økonomi eller karriere inden for salg og revision.  

De unge og deres forældre, der var gæster til arrangementet har evalueret deres oplevelser meget positivt, hvilket vi som skole er utroligt glade for. Nu ser vi frem til at kunne byde velkommen til forhåbentlig mange nye elever på alle vores uddannelser efter sommerferien.

Er du interesseret i vores uddannelser, og nåede du ikke forbi Åbent Hus, er du altid velkommen til at kontakte vores studievejledere og komme på besøg på skolen.

 

 

 

Artikel oprettet den 15.09.2017
Silkeborg Business College og Teknisk Skole Silkeborg fusionerer under navnet College360 og er Silkeborgs nye erhvervsskole og erhvervsgymnasium. Vi byder velkommen til en verden af stærkere uddannelser, tværfagligt samarbejde og fællesskab.
Artikel oprettet den 24.01.2017
Visionen for Campus Bindslevs Plads er at skabe fremtidens dynamiske og kreative markedsplads, hvor elever og studerende mødes og lærer nyt.
Artikel oprettet den 10.11.2016
Der har været høje faglige krav, men de høje forventninger har motiveret os til at yde mere, Jeg er blevet mere selvstændig, og jeg har lært, at jeg kan mere, end jeg tror.
Artikel oprettet den 10.11.2016
Vi har lært så meget på EUX Business. Det, at man lærer at bruge værktøjerne fra undervisningen i praksis, betyder, at man har noget helt konkret at tilbyde en fremtidig arbejdsplads. Jeg føler, at jeg kan meget mere nu.
Artikel oprettet den 09.11.2016
Det har været så fedt at kunne se, at det man lærer, kan bruges ude i virkeligheden. Jeg er især blevet fanget af fag som innovation, hvor man lærer at optimere processer og skabe synergier. Den viden kan anvendes mange steder i erhvervslivet.